At disrupte. Jeg disrupter. Jeg disruptede. Jeg har disruptet.

Tidens måske mest (mis)brugte buzzword “disruption” bruges i flæng i dansk erhvervsliv, hvor et opgør med gamle forretningsmodeller og tænkemåder er bydende nødvendigt.

I en tid hvor der tales om disruption på den selvsvingske måde, får jeg lyst til at påpege, at det skambrugte begreb ofte bruges forkert.

Begrebet disruption blev introduceret i Clayton M. Christensens bog The Innovator\’s Dilemma. Ifølge Christensen er disruption en nyskabelse, der skaber et nyt marked og i sidste ende fortrænger etablerede markedsledende virksomheder, produkter og alliancer. Ikke alle nyskabelser er ‘disruption’, selv om de muligvis er revolutionerende. De første biler var dyre luksusvarer, som ikke konkurrerede med markedet for hestetrukne køretøjer. Først med Fords masseproducerede Model T var det ægte disruption, fordi den ændrede transportmarkedet radikalt.

Problemet med den overdrevne og misforståede brug af udtrykket er, at der ikke reelt disruptes i danske virksomheder. Og, efter coronakrisen har mange danske virksomheder hverken overskud, kapacitet eller kompetencer til at skabe ægte disruption. Selvom det reelt er det der er aller mest brug for nu.

Det starter (eller rettere slutter!) altid hos ledelsen, som i mange tilfælde savner fokus, fantasi og mod til at driveog igangsætte innovationsprojekter, som introducerer nye forretningsmodeller, der radikalt ændrer (disrupter) de grundlæggende vilkår og spilleregler på et givent marked.

I Danmark mangler vi generelt gode eksempler på reel disruption. Kun gennem nytænkning af forretningsmodeller, arbejdsformer, organisering og ledelse kan vi ruste danske virksomheder til at blive mere konkurrencedygtige, agile og innovative, ligesom globale aktører Uber og Netflix, der i sin tid brød ind i etablerede brancher med genuint innovative forretningsmodeller baseret på en ændret forbrugeradfærd.

Hvis man som virksomhed har det bedst med at spille på de sikre heste (læs: de gamle travere) er det simpelthen ikke nok at hyre et konsulentfirma til at komme ind og lave ’lidt disruption i et spændende innovationsprojekt’. Typisk ender man med at udvikle enten på produktet eller processen, og selvom det kan være nok så fint, så er det altså ikke disruption. Det er ikke dér man fuldstændigt begraver sine konkurrenter i støvet, som Nokia, musikbranchen og hotelindustrien blev begravet med introduktionen af hhv. Apples smartphone, Spotify’s streamingtjeneste og Airbnbs’ privathjemsudlejere.

Innovation og disruption er ikke enkeltstående projekter, som bare lige kan implementeres. Det kræver et radikalt kulturskifte, en ny måde at tænke på og være på. Ægte disruption er andet og mere end et sporskifte, det er grundlæggende nytænkning af organisationen, ledelsen og måderne at arbejde sammen på.

Som Gary Hammel siger det i sin fantastisk spændende bog \”Humanocracy\”:

IN A WORLD OF UNRELENTING CHANGE AND UNPRECEDENTED CHALLENGES, WE NEED ORGANIZATIONS THAT GIVE EVERYONE THE OPPORTUNITY TO LEARN AND INNOVATE

Hvad vil dette betyde for din jobsøgning? Hvordan kan du skabe værdi for din kommende arbejdsgiver? Hvordan kan du bidrage til at skabe disruption og udvikle nye innovative løsninger der skaber værdi for din fremtidige arbejdsgiver, deres kunder og det samfund vi alle lever i?

Danske virksomheder har i den grad brug for ny viden, og kompetente ledere og medarbejdere, der har evnerne til at skabe nye rammer at arbejde i, hvor det er lettere at skabe optimale, innovative løsninger til store aktuelle problemer.

Kompetencer og erfaringer indenfor innovation, forretningsudvikling og \”problem-solving\” vil i fremtiden blive en knap ressource – efterspurgt af alle danske arbejdsgivere. Dermed bliver det en kritisk vigtig evne, at dyrke, udvikle og fremhæve i sit ansøgningmateriale. 

I det hele taget er store radikale forandringer i tiden altid god viden at trække med ind i researchfasen på vej mod dit ideelle arbejdsliv…